fredag den 24. juni 2011

stort tillykke til 7 nye sygeplejersker

Igår var en dejlig dag. Med stor glæde og megen stolthed deltog jeg på vegne af Peqqissaasut Kattuffiat ved dimissionen for 7 nyuddannede sygeplejersker. Et stort tillykke til dem. Det går i den rigtige retning.
Jeg benytttede lejligheden til at komme med en diskret opfordring til at melde sig ind i Peqqissaasut Kattuffiat, fordi fællesskab giver styrke. Jo flere vi er jo bedre.
Vi gør en forskel som sygeplejersker i vort land, hvor udviklingen går meget stærkt, og der bliver stillet store krav til os som fagpersoner.
Stort tillykke til det grønlandske samfund!

onsdag den 8. juni 2011

overenskomstkrav/ønsker for 2012

Dead-line for indsendelse af krav/ønsker til næste overenskomst i 2012 er nu passeret. Disse vil  i de kommende måneder blive diskuteret og behandlet i henholdsvis PK's og PPK's bestyrelser.
PK har allerede på nuværende tidspunkt kontakt til DSR's chefforhandler med henblik på sparring. Gitte Sørensen, som har været med til de sidste overenskomstforhandlinger er optaget til anden side.
Vores medlemmer vil naturligvis få noget information i form af PK-orientering.

I disse dage prøver vi i PK at få et overblik over Decentral Pulje. Det har været et problem i lang tid, fordi det tilsyneladende er svært at få afstemt forbruget. Arbejdsgiver har ansvaret for at registrere de tildelte midler.

Sommeren står for døren, og jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle en god sommer.

mandag den 16. maj 2011

sekretariatet ferielukket 19/5-29/5 2011 og opfordringer

Foråret er på vej. Husk at komme med ønsker/krav til overenskomstforhandlingerne i 2012. Dead-line 31.maj 2011. Husk også suppleringsvlag til PK's bestyrelse. Dead-line 31.maj 2011. Det er vigtigt med en fuldtallig og stærk bestyrelse. Hermed vil jeg benytte lejligehden til at opfordre sygeplejersker til at melde sig som tillidsrerpæsentant. Vi har brug TR ude i regionerne. Vi mangler fra Region Kujataa og Region Qeqqa. TR har en vigtig rolle i samarbejdet med ledelser og kan gøre sin indflydelse gældende.

Sekretariatet er lukket i perioden 19/5-29/5 2011, begge dage incl, grundet ferie. I akutte tilfælde kan næstformanden i PK's bestyrelse Regitze Myrup kontaktes på remy@peqqik.gl
Fortsat godt forår.

tirsdag den 26. april 2011

Tilbage igen

Er nu tilbage igen efter 20 dages ophold i Danmark, hvor jeg dels har haft møder med formændene for de danske organisationer og Dansk Sygeplejeråd dels har været på 2 internatkurser i forhandling. Meget givende kurser, hvor jeg føler, at jeg er bedre klædt på til de kommende forhandlinger næste forår.
Det var interessant at møde Sundhedskartellets formænd og DSR's formand Grete Christensen. Desuden et par inspirerende dage i Kreds Hovedstaden.
Sekretatiatslederen er nu på ferie frem til 6.juni, hvilket betyder, at jeg sidder alene i sekretariatet det næste stykke tid. Der vil ske en prioritering i sagsbehandlingerne, så vidt muligt vil alle henvendelser blive besvaret inden for et par arbejdsdage.
Med ønske om et godt forår.

mandag den 14. marts 2011

Restancer - kontingent

Kære medlemmer.
Idag har sekretariatet brugt ressourcer på at sende adskillige rykkere ud, fordi nogle medlemmer ikke indbetaler deres kontingent. Det drejer sig om kr.53.114,00, som er mange penge for en organisation som PK.
Kontingentindbetalingerne er PK's eksistensgrundlag, hvorfor jeg via min blog opfordrer vores medlemmer til at indbetale til tiden. En mulig løsning er at betale via netbank.
Husk at PK arbejder for medlemmer, der betaler deres kontingent (aktive og passive medlemmer).

fredag den 4. marts 2011

Ensomheden er ved at være slut

Sekretariatsleder har været på orlov i 3 uger, og det har bekræftet mig i, hvor sårbart sekretariatet er, når vi kun er 2 (to) og den ene ikke er tilstede. Derfor skal vi have styrket formandsskabet og bestyrelsen. Én mand kan ikke klare det i længden, hvor der sker så mange ting ude der hvor vores medlemmer er.

torsdag den 17. februar 2011

Møde med Sundhedsledelsen om Sundhedsreformen

Formændene for PPK har møde med Sundhedsledelsen om Sundhedsreformen i morgen. Formålet er at alle formænd får den samme information, og vi indleder en dialog med henblik på samarbejde i implementeringsfasen.